Quantcast
Channel: Om bloggen Arkiv - Ostesnak
Viewing all articles
Browse latest Browse all 31

Ostesnak 2017: Highlights

$
0
0

Så gik der sørme et år mere. Og det får mig til at tænke på, hvad det forgangne år bragte – både her på ostebloggen, men også på ostescenen udenfor.

Dansk ost som aldrig før

I medierne læste vi gentagende gange, at der sker noget indenfor dansk ost. Nye (og innovative) varianter så dagens lys, og det var både fra små såvel som de større mejerier. Nye mejerier kom til. Selv havde jeg fornøjelsen at besøge Ostebørsens gårdmejeri og smage deres gode oste lavet på enggræsmælk fra Tude Ådal samt Lykkelund Gedemejeri på Bornholm, hvor jeg var med til morgenmalkningen og fik en god snak om passion og hårdt arbejde. To vigtige ingredienser når man starter en osteproduktion op.

Lykkelunds gederLæs reportagen fra en tidlig sommermorgen på Lykkelund Gedeosteri. 

2017 blev også året, hvor danbo-osten fik BGB-mærket (Beskyttet Geografisk Betegnelse), hvilket havde været mere end 7 år undervejs. Nu har Danmark tre BGB-oste (danablu, esrom og danbo).

Danbo BGBLæs historien om danbo-osten her

 

Farvel til Ost & Ko

Gennem næsten tre år har ostekulturprojektet Ost & Ko arbejdet på at fremme danskernes ostekultur. Det har været med til at sætte ost på dagsordenen blandt andet gennem opskriftskonkurrencer for bloggere, opskriftsbrochurer, ostesymposier og events som Slow Cheese i efteråret.

Personligt har jeg nydt inspirationen og det gode netværk, som projektet har bragt. Med stolthed kan jeg fortælle, at fem af mine opskrifter er blevet præmieret.  To som temavindere og tre som udvalgte opskrifter. (Se samtlige blogger-opskrifter her).

Min gulerodspesto med Krystalost og persillepesto med danablu kom endda ud over Danmarks grænser, da jeg i juni sammen med madbloggeren Morten Brian deltog i et europæiske ostesymposium i Bruxelles, hvor vi efterfølgende præsenterede vores vinderretter.

Danmarks ostestandHer kan du læse om de indsigter jeg fik med hjem fra ostesymposiet i Bruxelles – fra forskerens, sensorikerens og foodiens verden.

I efteråret besøgte jeg sammen med de gode mennesker bag Ost & Ko ostefestivallen Bra i Italien. Det var mit blogindlæg om mælk og urter, og hvordan det påvirker ost, der udløste denne fantastiske tur som præmie.

AlpeurterLæs om urter og mælk og sammenhængen med ost her.

Turen til Bra var en guldgrube af ostenørderier og smagsoplevelser – selv den italienske is kunne man få med ostesmag. Det resulterede naturligvis i flere reportager på bloggen. Fik du læst om smagningen af otte camembert, de nye vestcatalanske oste, om besøget på bøffelfarmen og -mejeriet, eller de 7 sjoveste oste, jeg mødte?

JumiSe historierne fra ostefestivallen CHEESE her.

Fem år som osteblogger

I 2017 fyldte Ostesnak fem år, og det blev som altid fejret med en fødselsdagskonkurrence. Jeg spurgte i den anledning jer læsere, om I helst vil have opskrifter eller ostehistorier – eller begge dele. Til min store glæde vil de fleste have begge dele – det vil jeg nemlig også!

Ostesnak fylder fem

I løbet af året er bloggen blevet omtalt i forskellige medier. Hendes Verden nævnte den ‘rendyrkede kærlighed til ost’, der ligger bag. Og Fagbladet Kantinen skrev, at ‘bloggen er underholdende, informativ og sober og emmer af overskud og ægte osteglæde.’ At andre sætter pris på mit arbejde med bloggen, gør mig naturligvis glad helt ind i ostehjertet.

I marts lavede jeg en artikel til Mad og Venner om hjemmelavet ost. Det resulterede blandt andet i et blogindlæg om hvordan man kommer i gang med at lave ost: 

Hjemmelavet ost

Husk at du kan finde alle opskrifter på hjemmelavet ost lige her – og jeg kan love, at det er et område, jeg kommer til at udforske mere i det kommende år.

Hjemmelavet cream cheeseFind alle opskrifter på hjemmelavet ost her.

 

Endnu flere ostesmagninger

I 2017 holdt jeg i blog-regi forskellige ostesmagninger. I starten af året samledes en gruppe bloglæsere om spisebordet, og vi smagte på forskellige ostetyper fra forskellige europæiske lande. I foråret holdt jeg en oste- og portvinssmagning sammen med Michael fra Portvinsrejser, og i efteråret inviterede FOF mig til Taastrup, hvor jeg også holdt en ostesmagning.

Ostesmagning

Jeg holder meget af disse aftener, hvor ostenes forunderlige historier og smagsoplevelserne er i centrum. Jeg sætter også pris på at møde de mennesker, der i længere eller kortere tid har fulgt bloggen.

Derfor har jeg valgt at holde lidt flere ostesmagninger i det nye år. Jeg har planlagt to aftener hjemme i spisestuen (i Birkerød):

Torsdag den 25. januar, kl. 19-21: Intro til Europas oste
Mandag den 26. februar, kl. 19-21: Smag på ost fra Spanien

Røde Christian med rosinerVil du med til en af ostesmagningerne? Læs mere her om tilmelding.

Herudover har jeg sagt ja til tre ostesmagninger på aftenskole i Taastrup og Gladsaxe:

Torsdag den 8. marts kl. 19: Ost og øl. Mere info og link til tilmelding her.
Mandag den 19. marts kl. 19: Ost og vin. Mere info og link til tilmelding her.
Torsdag den 22. marts kl. 19: Ost og vin. Mere info og link til tilmelding her.

Den 5. maj står jeg for en workshop om friskost, som jo var den første type ost, mennesket lavede. Det foregår i Madens Hus på det Grønne Museum på Djursland. Mere info kommer på bloggen senere.

Godt nytår!

Jeg vil til sidst takke dig for at læse med på bloggen. Jeg glæder mig til et spændende 2018, hvor både nye oste og gamle kendinge kommer på bloggen. Hvor ost på nye måder skaber smagsoplevelser – og hvor flere hjemmelavede oste kommer til.

Tak for i år! Rigtig godt nytår.

Hvad vil du gerne læse om? Du er altid velkommen til at skrive en kommentar med dit forslag.

Ostesnak 2017

Indlægget Ostesnak 2017: Highlights blev vist første gang den Ostesnak.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 31

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794